Psykologien bag utrygge byrum - Interview med Psykologklinikken Mindwork
Vi finder de gode historier frem
Når ingeniøren tænker på de tekniske forhold og artisterne på det kreative produkt, så er der risiko for at borgernes perspektiver falder i baggrunden. Derfor har de to storytellers fra Forvandlende Fortællinger deltaget i den tidlige borgerinddragelse og lavet en lille præsentation. De er blevet anerkendt at bl.a. FN for deres fortællingsarbejde.
Jonathan Fjord
Visuel Storyteller og historiefacilitator
Hakon Ask
Fortæller og facilitator
De har siden 2013 faciliteret nærværende fortællinger om blandt andet flygtninge, hjerneskadede, subkulturer, ungedemokratier og meget mere. Forvandlende fortællinger modtog i 2017 en anerkendelse af FN for deres innovative arbejde med en række af verdensmålene. De laver projekter hvor mennesket kommer i fokus og fordomme bliver udfordret.
Vi skaber den nye virkelighed sammen
Hvilken rolle spiller byrummet i vores liv? Og kan vi ændre vores egen historie ved at forvandle de fysiske rammer, vi lever i? Street Studies netop har sammen med Greve Kommune afsluttet et ambitiøst projekt, der med kant, kunst og fællesskab vækker nye fortællinger til live og skaber tryghed på tværs af boligområdet.
I starten af 60’erne var Greve Kommune stadig anvendt som landbrugsområde og inddelt i små landsbyer med store vidder. Siden dengang har området gennemgået en forandring og er i dag tætpakket af både villa- og parcelhuskvarterer, rækkehuse, almennyttigt boligbyggeri og en smule industri.
Hvor der i gamle dage græssede heste i det åbne landskab, fyldes gadebilledet nu med travle skolebørn og retvinklede ligusterhække.
Et kig fra oven afslører et komplekst netværk af stisystemer, der snor sig 90 kilometer på kryds og tværs af kommunen og forbinder borgernes daglige gøremål. På stierne møder du venlige hundeluftere og lyden af fuglekvidder, men af og til forsvinder lyset, når vejen graver sig ned under de trafikerede hovedveje. Her er mørkt, og hvert skridt giver ekko mellem slidte betonvægge. Vi har talt med borgerne og forstår, at både skolebørn og motionister sætter farten op i Greves tunneler.
“Jeg cykler her nogle gange om aftenen med min far. Hér er solnedgangen virkelig flot, men nede i tunnelen er der uhyggeligt”
Greve Kommune og Street Studies har inviteret indbyggerne til at deltage i et projekt, der skal undersøge, hvordan trygheden kan øges i og omkring tunnelerne ved Skelmosestien under Lillevangsvej og Eriksmindestien under Hundige Centervej. Visionen er ikke blot at skabe trygge rammer lokalt, men også bidrage til, hvordan vi for fremtiden opnår det gode liv i byrummet - På en måde der ikke begrænser vores færden og muligheder i livet.
Kreativt svar på samfundets byudvikling
Målet med projektet er, at tunnelerne ikke længere skal være en forhindring på vejen, i frygten for det ukendte. Den skal skille sig ud, som en inspirerende passage, hvor mennesker møder sig selv og hinanden. Hvordan sikrer vi projektets bæredygtighed og et ejerskab på tværs af beboergrupperne? Det moderne byrum er indrettet således, at ansvarsfølelsen for vores lokalsamfund og hinanden er under pres.
Den anerkendte grundlægger af kriminalpræventiv tænkning i byplanlægningen, Oscar Newman, sagde:
“Vi er vidne til et sammenbrud af sociale mekanismer, som engang holdt kriminaliteten i skak. Miljøet i de mindre bysamfund – bymæssige eller landlige – som engang var ramme for og skabte deres egne moralske koder, er i det store og hele forsvundet. Vi er blevet fremmede for hinanden og deler de største kollektive bosteder i menneskets historie. ”
Der ses i moderne forskning en tydelig sammenhæng mellem negligerede byområder og utryghed. Af samme grund investerer Greve Kommune netop i disse lokationer. En anerkendt teori indenfor kriminalpræventiv byudvikling er rutineaktivitetsteorien, der beskriver, hvordan kriminalitet opstår i kombinationen af tre elementer: en motiveret gerningsmand, en tilgængelig genstand og et egnet sted.
Her arbejder vi for at fjerne det egnede sted og gøre det de ofte hærværksramte elementer mindre tilgængelige.
Derfor ønsker vi sammen at skabe et projekt, som alle borgere kan spejle sig i og tage ejerskab over, og på den måde reducere flere af de gældende faktorer for, at kriminelle handlinger opstår.
Mødet med den lokale borger
I projektets researchfase mødte vi en lokal borger på Skelmosestien, der fortalte hvordan flere af områdets busstoppesteder ofte blev ødelagt af hærværk. På samme måde udtrykte en ung pige ved Eriksmindestien, hvordan tunnelernes tilstand er i ”frit fald”.
“Der er meget hærværk i tunnelerne. Om aftenen kan det godt være lidt utrygt. Det kunne være fedt med noget mere lys. Det ville gøre det mere trygt, men der ville nok være nogen, der ville smadre det. Det er der mange unge der gør. ”
Ønsket er at understøtte det lokale engagement gennem forskellige former for borgerinddragelse, og derved opnå en bredere opbakning og samklang med borgerne. Gennem nye samarbejder på tværs af lokale institutioner og grundejerforeninger, tilsigter projektet at skabe synergier og sammenhængskraft på tværs af boligområdet.
“Hvis jeg havde lavet det, ville jeg passe godt på det. Jeg kunne vise det frem til mine venner og familie. Jeg ville være stolt. Det kunne være et minde.”
Det er derfor også en langsigtet strategisk beslutning, at tunnelerne i fremtiden vil udtrykke vores fælles historie, og at skabelsen i høj grad er baseret på lokalsamfundets egne fortællinger.
“Når jeg kører ned i tunnelen kan jeg slippe pedalerne. Det ville bare være federe, hvis der var kunst. Så ville jeg stoppe op og tage billeder. Hvad med noget graffiti, så det lignede, at vi var sammen?”
Under projektforløbet vil landets skarpeste graffitikunstnere forvandle miljøet i tunnelerne, og skildre lyse visuelle fortællinger. Det gør vi særligt med fokus på menneskets eksistentielle kår og livets cyklus. Vores udtryk er hverken indadvendt eller abstrakt. Vi behandler almenmenneskelige temaer, der relaterer sig til alle grupper i samfundet, og håber at tunnelerne forvandles til et sted, som borgerne vil passe på og identificere sig med. Det vil samtidigt give området en større attraktionsværdi og tiltrække lokale borgere i alle aldre.
Gamle følelser og nye oplevelser
Vi mennesker handler i høj grad på baggrund af følelser, hvor frygt er vores største motivation og en påvirkning som kan ændre vores adfærd markant. I vores research opdagede vi et fællestræk i de lokale borgeres fortællinger om tunnelerne, som bundede i emotionelle forhold og meget konkrete minder.
“Jeg boede her også dengang jeg gik i skole, og jeg skyndte mig altid igennem, for man vidste aldrig, hvem der var dernede. Der stod altid nogen og kastede med et eller andet. Jeg tror ikke, det er blevet anderledes nu. Der er rigtig mange børn, der ikke bruger tunnelerne fordi de ikke tør. De vil hellere løbe over vejen. Jeg vil heller ikke gå gennem tunnelerne. Det tror jeg er fordi, jeg kan huske min barndom.”
Hvordan skaber vi en fortælling, der både ændrer de fysiske rammer og vores egen forståelse og adfærd? Det kunstneriske lag i projektet er et redskab og et fundament til at skabe noget større. Ambitionen er at tage frygten ud af området, og skabe en historie om fællesskab, samhørighed og i sidste ende tryghed.
I projektets videre fase vil det derfor være afgørende at fokusere på aktiviteter og alternative tiltag, der bygger oven på tunnelernes nye fortælling i samspil med lokalsamfundet. Vi oplever allerede en stor interesse fra de lokale for projektet, og det er tydeligt, at tunnelerne besidder et stort potentiale i relation til borgerinddragelse.
“Hvis jeg kunne få lov til at være med til at male, så kunne jeg vise det frem til mine egne børn, når jeg bliver 30 år. Det kunne være fedt!”
Vores fysiske rammer spiller en afgørende rolle i vores dagligdag, og det er op til os selv, hvordan byrummet begrænser eller understøtter det gode liv. Et trygt og inkluderende lokalmiljø kommer ikke af selv sig. Det er noget, vi bevidst sætter på dagsordenen og investerer i til fordel for vores egne børn, naboer og fremtidens generationer.
Projektets to tunneler vil fremover fungere som levende byrum, der inviterer og gør det muligt for lokalbefolkningen at relatere til sin egen historie og komme kontakt med hinanden. De vil stå som lysende eksempler på, hvordan vi kan ændre vores fælles verden, når vi finder modet til at forvandle den verden, vi lever i.
Læs vores interviews med resten af teamet
