Interview med kommunikationspartner Sabrina Stender
Et par ord om tankerne bag teamets kommunikation
Kommunikationskonsulent Sabrina Solis har været sparringspartner på udgivelse af casen. I det følgende afsnit fortæller hun lidt om de kommunikative potentialer i denne type projekter.
Sabrina Stender
Kommunikationspartner
Begrebet storytelling handler om at fortælle en sammenhængende og meningsfuld historie. Vores hverdag og oplevelser er meget komplekse med mange facetter. Generelt vil vi forsøge at gøre os forståelige ved, at trække relevante og sammenhængende pointer ud af kompleksiteten på. Ved at frasortere irrelevant fyld og forsimple forsimple historien, kan man få en let forståelig sammenhæng.
Når man gør dét, afhænger den færdige historie af de valg man træffer undervejs. Der kan altså være stor variation i to historier, der i princippet bygger på den samme række begivenheder. Fortællerens valg af meningsfulde pointer og dennes perspektiver, vil være afgørende for udfaldet af historien.
Modtageren er også afgørende for hvordan historien fortælles, idet der må være et grundlæggende formål i at formidle en historie, fra en fortæller til en modtager. Man kan derfor ikke tale om at en historie er ”hele sandheden”, men nærmere et særligt sammensat narrativ der tjener et bestemt formål.
“Hvis man ikke synliggør projektets relevans, risikerer vi at det bliver opfattet som et fremmedobjekt blandt borgerne - ydermere skabt af offentlige midler. Gør man forandringen nærværende og knytter en interessant historie til den, er sandsynligheden for det bliver en succes meget større. Tilslutningen og den positive opfattelse af projektet må være afgørende, når man arbejder med borgernes egne skattekroner.”
Graffiti er ofte noget folk forbinder med hærværk, eller også det beslægtede Street Art der ikke har samme kulturarv. Når vi som organisation skal samle meget forskellige interessenter i processen, har alle et begrænset kendskab til den professionelle graffitis potentialer. Her hjælper det os at bruge storytelling som et kommunikationsredskab. Både i den interne kommunikation og den eksterne kommunikation tjener den en række formål. En mere videnskabelig tilgang til storytelling og place branding arbejder Hansen (2012) med, ligesom hun beskriver forskellige anvendelser fra en organisations perspektiv.
Storytelling – at dele en historie gennem fortællinger
Storytelling har altid været et vigtigt værktøj i organisationer i forhold til marketing og kommunikation, når et budskab skal deles med målgruppen. Ikke alene skaber storytelling autenticitet, men også en logisk og følelsesmæssig kobling mellem organisation og målgruppe, som bygger loyalitet. Autenticitet og loyalitet kan være målet med kommunikation- og marketingindsatser, der gør storytelling til et nyttigt redskab i mange forbindelser.
Storytelling i praksis
Som mennesker knytter vi betydning til symboler og overfører det til vores hverdag – Det er heri at den enkelte person skaber sit billede af virkeligheden. Når en fortælling fortælles, starter en betydningsdannelse hos modtageren og nye oplevelser skabes. Dermed bliver en persons billede af virkeligheden løbende konstrueret og/eller rekonstrueret. Når der laves projekter i det offentlige rum, henvender man sig direkte i menneskers dagligdag og i deres virkelighedsbillede. Derfor er storytelling et relevant og nærmest nødvendigt element i processen, når det drejer sig om den kommunikative del af sådanne projekter. De har en grad af synlighed, så det vedrører mange brugere i et område, uanset om det opfattes som enten positivt, negativt eller noget der imellem. Storytelling kan nemlig forklare og sætte ord på den rekonstruerede virkelighed, som brugere og interessenter går i møde. Det vil typisk være tilfældet for et projekt i det offentlige rum, som indebærer ændringer af byrummet og dermed en påvirkning af folks hverdag.
En god historie kan dermed imødekomme den naturlige modstand der kan være mod de forandringer, som en brugere af byrummet vil møde i projektets proces. Fremfor at informere gennem ’tørre facts’, kan storytelling i stedet fortælle de hensigter og meninger, der ligger i historien bag og omkring projektet.
I forhold til at henvende sig til interessenter af projektet, er storytelling også et relevant redskab. Organisation kan på den måde udtrykke sin identitet og motiver overfor interessenter. Således kan interessenter få et indblik i organisationens bærende elementer. Det gælder også organisationens værdier, da disse ofte vises enten eksplicit eller implicit i organisationens branding - Ofte bygget af en række fortællinger. Det kan derfor være en ærlig og autentisk måde, hvorpå en organisation kan formidle om projekter, processer, mål og værdier til en interessent.
Projekter, hvor der skal foretages enten permanente eller større midlertidig ændring af byrummet, kan borgerinddragelse ofte være relevant. Borgerinddragelse findes vigtigt, da borgerne kan gøre projektlederen opmærksom på risici, men også give følelsen af medejerskab. De bliver derved i stand til at forme sin egen hverdag i det nye byrum. Borgerinddragelse kan ske ved, at borgerne er med til at bidrage til projektet i form af f.eks. lokale historie, som bruges i processen.
Storytelling i borgerinddragelsen
Storytelling er i denne sammenhæng ikke kun et kommunikativt redskab i marketingsperspektiv, men også et redskab til at skabe engagement og deltagelse for borgerne. Brugerne er altså ikke kun modtagere, men i stedet medfortællere, hvilket skaber ekstra demokratiske og kreative lag. Det bidrager også til en større troværdighed, idét de selv har været med til at skabe historien, og derved opnår en dybere forståelse.
Når fortællingen bruges til at inkludere borgere og oplyse kommunikativt til interessenter, har det en vigtig indflydelse på projekts resultater. I praksis handler det om, at få brugerne af byrummet til at sætte ord på egne følelser og oplevelser der opstår undervejs. En kvalitativ tilgang der kan beskrive vigtige dele af brugeroplevelsen, hvor behov og muligheder afklares.
I forhold til de lokale historier bliver det muligt, at give liv til dem og formidle dem gennem værker. I dette tilfælde portrætter af lokale beboere skabt af graffitikunstnere. De lokale historie bliver således mere end en fortælling, når den gøres til en aktiv og fysisk del af bybilledet. På denne måde forankrer storytelling sig ikke kun i en borgers virkelighed mentalt, men også i fysisk og billedlig forstand.
Lige præcis dette fænomen gør storytelling til et vigtigt redskab når man laver projekter i byrummet. Når storytelling aktivt inddrager brugerne i projektet, skabes der bedre slutresultater.
“Brugerne er altså ikke kun modtagere, men i stedet medfortællere, hvilket skaber ekstra demokratiske og kreative lag”
Når borgerne er blevet medejer af projektet, ser vi at det bliver det en naturlighed for dem også efterfølgende at bruge byrummet.
Når en utryghed bliver fjernet, vil der ikke længere være en hindring i at benytte det. Den mørke, skumle tunnel er ikke længere et fænomen, som undgås i hverdagen. I stedet opleves den som en tryg og imødekommende tunnel - som atter er i brug som kan leve op til sin oprindelige funktionalitet.
En god historie gør det lettere for den lokale borger at fortælle den videre. De lokale får et interessant emne at tale med venner, familie og naboer om. De bliver uformelle ambassadører, og stolte over, at kunne fortælle noget de andre måske ikke vidste. Når de bliver inddraget i fortællingen tidligt i processen, kan de følge hvordan værket udvikles over tid og hvordan historien løbende former sig.
Summa summarum; storytelling er et redskab, som projekter i det offentlig rum kan bruge til både at kommunikere, inddrage borgere og skabe bedre resultater.
Læs vores interviews med resten af teamet
