
FÅ et skræddersyet community undervisningsmateriale
Få udviklet et undervisningsmateriale til alle jeres udskolingselever, der sætter lokalt initiativ på dagsordenen. Det skaber et blivende impact, og gør det let for jeres unge at handle på sine ideer.
Skræddersyet Community undervisningsmateriale
At udvikle et community undervisningsmateriale til områdets skoler, er et af vores særlige greb der gør det muligt at nå en bred gruppe unge. Første gang vi brugte det var i forbindelse med vores "trygge tunneler" projekt i Hundige, hvor udviklede vi et materiale med udgangspunkt i de kreative processer. Ledelsen på de lokale skoler gjorde det til en fast del af pensum for 7. klasserne, der med det samme gav projektet langsigtet impact.
Tanken er at de unge skal skal bevæge sig rundt i området, beskrive kreative elementer i sine lokale byrum og komme med forbedringsforslag til, hvad der kan gøre området tryggere. Klassernes feedback/forbedringsforslag bliver samlet i en "idebank" for området, som de kan præsentere for lokale beboerdemokratier, helhedsplaner mv.
Et andet vigtigt greb vi inkluderede, var at fortælle hvor man kan gå hen med ideer (eksempelvis ungdomsskoler, helhedsplaner, beboerbestyrelser, foreninger). Her lavede vi på forhånd en aftale med en lokal "kontaktperson" (I dette tilfælde en koordinator fra helhedsplanen) som blev præsenteret i materialet. På den måde har de unge sat ansigt på en person, de på forhånd ved altid er klar på at gå i dialog. Det er nemlig ofte her initiativ tabes: Når 'den gode ide' møder uvished eller modstand tidligt i processen.
Som lidt ekstra krydderi, afsatte vi i en periode budget til en mikropulje, hvor skolerne kunne søge 500 kr - 1.500 kr til de mindre forbedringsprojekter, der udsprang af deres arbejde.
Hvornår giver det mening
Et dedikeret undervisningsmateriale er noget vi ofte anbefaler til større satsninger i et område. Formålet er at skabe et ekstra lag af efterliv og græsrods-aktivering, der henvender sig til den brede ungegruppe i udskolingen. Her kan jeres specifikke projekt også introduceres, så unge får kendskab til jer, og lærer om hvordan de kan bruger jer bedst muligt.
For jer vil det betyde at I får et materiale der er tilpasset jeres lokalområde - Video, billeder, steder, indhold, aktører mv tager udgangspunkt I jeres konkrete rammer, der sikrer en meget præcis og let håndgribelig introduktion til ungt initiativ for alle udskolingseleverne. Materialet udvikles typisk sammen med årgangslæreren i 7. klasserne, med en lærer fra hver af områdets skoler repræsenteret. Materialet inkluderer både IT, lokalområdet & verdensmål, ligesom de også beskriver de vigtige faglige fællesmål, der gør det muligt at eleverne går til eksamen i det også.