Ringsteds første kunstgavl
Street Studies-holdet har netop åbnet en kunstgavl på Næstvedvej 40 i Ringsted - med kunstnerne Stentoft, Skensved og Bendixen fra Institut for Urban Kunst bag penslerne.
Lokale aktører satte retningen
Konceptet er udviklet i samarbejde med Ringsted Museum og Bygningskultur Ringsted
Erik Julius Pedersen fra Bygningskultur Ringsted viste rundt på en guidet tur fra stationen, til kunstværket, over Dampmøllen til Børsen i Ringsted.
Ringsted Station
Den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark blev anlagt i 1847 mellem København og Roskilde. I 1856 blev den forlænget hele vejen til Korsør, og et af stoppene på vejen var Ringsted, som dermed fik sin første stationsbygning. Landbrugsvarerne og andet gods fra Midtsjælland kunne nu afsættes i et meget større geografisk område end før, samtidig med, at kontakten til især Roskilde og København blev styrket, og det gav grobund for en solid industriel udvikling i Ringsted.
I starten af 1900-tallet blev der oprettet et virvar af nye jernbanestrækninger, de fleste private. Således også omkring Ringsted, hvor det både blev til en jernbane til Køge (med en snørklet linjeføring over Sneslev, Farendløse og Ørslev) samt den såkaldte Midtbane mellem Næstved, Ringsted og Frederikssund. Strækningen nordpå, der gik over Jystrup, eksisterede dog kun i 11 år, så alene forbindelsen til Næstved har overlevet til i dag.
Den gamle stationsbygning i Ringsted blev efterhånden for lille, og med åbningen af Midtbanen blev der bygget en ny og endnu bestående stationsbygning i 1924. Denne stationsbygning er opført i nyklassicistisk stil (tilsvarende den samtidige Bedre Byggeskik-stil, der primært blev brugt på villaer og andre mindre bygninger) i røde mursten, røde tegl på taget og med småsprossede vinduer. De røde tegl på taget er knapt så røde som ved opførelsen på grund af dieseltogenes forurenende røg. Det er endnu de efterhånden 100 år gamle vinduer af træ, der klæder bygningen, og de kan uden problemer klare 100 år endnu.
I dag er Ringsted et knudepunkt for jernbanetrafikken på Sjælland. Her mødes landets hovedstrækning mellem øst og vest med den sydgående bane mod Lolland-Falster og Tyskland. I 2019 åbnede så højhastighedsbanen til København over Køge, så Ringsteds position blev endnu mere styrket – og så man igen for første gang siden 1963 kunne tage toget direkte til Køge.
Ringsted Dampmølle
J.C. Frandsen var den navnkundige møller, der i nogle år havde forpagtet Ringsted Vindmølle ved Køgevej. Frandsen så mulighederne i dampmaskinernes kraft, og i 1880 købte han en grund for enden af Sct. Hansgade, hvor han opførte byens første dampmølle med tilhørende bolig. Der var stordriftsfordele, og forretningen blev hurtigt udvidet, så korn fra store dele af Midtsjælland kunne forarbejdes og eksporteres.
Produktionsanlægget blev genopført, nu i fire etager, i 1922 efter en omfattende brand, der dog ikke gik ud over direktørboligen. I 1941 blev der bygget til igen, denne gang med fem etager ud mod Møllegade i samme stil. Senere kom de høje og skæmmende betonsiloer til – men det var en understregning af, at forretningen kørte godt. I 2004 lukkede al aktivitet i bygningerne ned, da den centrale beliggenhed og nærheden til boliger efterhånden havde givet problemer i mange år.
Ringsted Dampmølle stod indtil december 2020 majestætisk i landskabet, hvor to af byens hovedindfaldsveje mødes. 150 års historie og kvalitetsbyggeri uden en eneste revne blev væltet til fordel for et skrabet alment boligbyggeri, hvor det som bekendt gælder om at vælge de billigste løsninger.
Ringsted Børs
Det var et konsortium bestående af de lokale pengemænd sagfører Niels Svendsen, Alfred Mortensen og bygmester Julius F. Johansen, der fik idéen til en ny bygning på byens torv. Den skulle være mere markant og moderne end man nogensinde før havde set i Ringsteds gader. Der blev endda, muligvis for første gang i byens historie, hentet en akademisk uddannet arkitekt fra København til at tegne det nye pragtbyggeri. Det var fremsynede mænd, der kerede sig om, hvad de efterlod.
Eugen Jørgensen, som arkitekten hed, lod sig ganske givet inspirere af tysk arkitektur og et nærliggende pakhus, da han udstyrede Børsen med en kæmpe gavl mod Sct. Hansgade. Der blev heller ikke sparet på tårne, spir, karnapper og udsmykning – udført i tidens cement naturligvis. Bygningen blev også, som noget helt nyt i Ringsted, bygget med armerede betondæk og udstyret med centralvarme. Især når man bevæger sig mod Torvet fra Søgade kan man fornemme bygningens vældighed, der nærmest sprænger den ydmyge gades skala.
Børsen huserede fra starten både bank, restaurant, hotel og sagfører Svendsens eget kontor. Senere kom der også en biograf. Efter mange års grimme ombygninger blev Børsen i starten af 1990’erne renoveret og ombygget til butikker, lejligheder og ældreboliger. Det var tiltrængt, og resultatet kan vi se den dag i dag, selvom der desværre blev gået lidt hårdt til værks. Det er i dag en af de mest afholdte bygninger i Ringsted, og den løfter byens torv op fra provinsstemningen.
Tak til
Ringsted Billedkunstråd - for at bevilge midler til skitse og udførsel af projektet.
Colourplus Ringsted - for at sponsorere en holdbar og lækker murmaling til værket.
