Street studies laver løbende samarbejde med universiteter og professionshøjskolerne i landet.
Her kan du læse mere om at:
Komme i praktik på sekretariatet i Ringsted
Bruge os som projektsparring og casevirksomhed
Samarbejde om bachelor-/specialeskrivningen
Street Studies udvikler projekter og samarbejder med kommuner indenfor det sociale område. Hos Street Studies bliver der arbejdet ud fra et værdigrundlag om at tjene det almennyttige formål i samfundet.
I Street Studies får du muligheden for at bringe din teoretiske viden ud i praksis. Det er med til at tydeliggøre hvad der forventes af dig som færdiguddannet.
Street Studies organisation bygger på en bestyrelse og et sæt vedtægter, hvor de overordnede retningslinjer og formålet er beskrevet. Sekretariatet arbejder med de daglige beslutninger og processer i organisationen. Som praktikant vil du komme til at blive en del af sekretariatet sammen med 3-4 andre praktikanter.
Hvert semester tager Street Studies ulønnede universitetspraktikanter ind i projekt-teamet, og tilbyder at være sparringspartnere til et efterfølgende speciale eller bachelorprojekt. Det kan du læse mere om nederst på siden.
Her på siden finder du en beskrivelse af os, hvilke praktikanter vi aktuelt søger, og lidt om hverdagen på kontoret. Helt konkret kan vi opsummeres som praktiksted i 5 hovedpunkter:
Fleksibilitet og iværksætterhverdag
Akademisk og praktisk tilgang
Skæddersyede praktikker indenfor profilerne
Ansvar og høj grad af metodefrihed
Løbende sparring og kvalitetssikring
Vi modtager løbende ansøgninger og holder løbende samtaler. Praktikaftaler indgås typisk i december for forårssemesteret og i juli for efterårssemesteret.
Lige nu leder vi blandt andet efter:
Praktikken til iværksættertypen
Alle praktikanter hos os får meget ansvar, og en stor grad af fleksibilitet. Det kræver en selvdisciplineret og dreven personlighed at trives under disse rammer.
Street Studies følger en iværksættermentalitet som i høj grad er med til at forme hverdagen på kontoret. Som praktikant i Street Studies vil det være muligt at skræddersy dit forløb og have medbestemmelse, så det passer til dig og din hverdag. Street Studies tilbyder et kreativt miljø, hvor det akademiske kan få lov til at udvikle sig. Det er muligt at tilrettelægge dine arbejdstider fleksibelt, så det passer med dine kurser og eksamener.
Praktikanterne forventes at bruge hinanden i tværfagligt samarbejde. Gennem samarbejdet kan I få sparing fra hinanden og på den måde være med til at skabe det bedst mulige resultat. Praktiktiden kan blive begyndelsen på et socialt og fagligt netværk. Vores nuværende praktikanter Lasse og Trine sætter et par ord på deres oplevelser:
Deltagelse uden for normal arbejdstid
Det forventes at man deltager til vores community event. Da festivalen foregår i weekenden, vil vi forvente at du kan sætte weekenden af som eventmedarbejder. Her får du et stort indblik i de mange bevægelige dele, et udendørsevent indeholder.
Det samme gælder for vores store signatur-event, Meeting of Styles Cph. Meeting of Styles er verdens største streetart- og graffitifestival, der afholdes i 35 lande årligt. Under weekenden får vi omkring 50 internationale malere i absolut topklasse på besøg i indre København.
Community events vil typisk ligger i praktikperioden, hvor Meeting of Styles Cph ligger i sommerferien - Altså enten lige inden eller lige efter praktikken.
(REMOTE OFFICE IDEOLOGI) OG PROJEKTKONTOR
Street Studies kontor befinder sig i Ringsted, en by der rummer gode faciliteter og som ligger centralt på Sjælland. Ringsted st. befinder sig ikke længere end 25 min i tog fra RUC, og det er muligt at hoppe på tog mod Fyn, Jylland og Lolland-Falster. Ringsted er en pendler-by, hvor mange rejser frem og tilbage hver dag - Det giver byen et dynamisk flow, hvor du let vil kunne få hverdagen til at hænge sammen.
Kontormiljøet i sekretariatet går under iværksættermentaliteten ’frihed under ansvar’. Derfor kræver det af dig som praktikant at være i stand til at arbejde selvstændigt. I løbet af en uge vil der typisk være to dage på kontoret fra kl. 9-16. Er du i praktik på fuldtid vil det blive suppleret med arbejdsopgaver, som ikke kræver at man er fysisk på kontoret.
Så hvis du har lyst til at blive en del af et kreativt, humoristisk og akademisk kontormiljø og organisation, så er Street Studies det sted, hvor du skal i praktik næste semester.
Praktikstart
Forårspraktikken
Forårspraktikken starter med en kort introduktion, hvor den ledes videre i vores udviklingsfase. I februar måned hvor praktikken starter afholder vi ikke udendørsaktivteter (off season), men bruger istedet tid på udvikling, content, kapacitetsopbygning, stategi, interessentarbejde mv.
Når vores højsæson starter i maj, begynder vores travle periode med koordinering, eventafvikling og afvikling af byrumsprojekter.
Efterårspraktikken
Forårspraktikken starter med en kort introduktion, hvor den ledes videre i vores udviklingsfase. I februar måned hvor praktikken starter afholder vi ikke udendørsaktivteter (off season), men bruger istedet tid på udvikling, content, kapacitetsopbygning, stategi, interessentarbejde mv.
Når vores højsæson starter i maj, begynder vores travle periode med koordinering, eventafvikling og afvikling af byrumsprojekter.
Hvordan kan du ellers bruge os?
Case-virksomhed
Leder du efter konkrete udfordringer og problematikker fra det virkelige liv? Så kan Street Studies som casevirksomhed og sparringspartner være svaret på dit problem.
Street Studies arbejder med moderne byrumsprojekter og projektledelse. Vi går ind for trygge, kreative og inspirerende byrum og har erfaring som videns- og projektpartnere for blandt andet:
Kommunale byplanlæggere
Kriminalpræventive medarbejdere
Kultur- og foreningslivet
Erhvervslivet
Den enkelte borger
Hos Street Studies kan vi tilbyde projektsparring og vejledning til dit projekt, ligesom vi kan guide dig i den rigtige retning. For at tilbyde den bedst mulige hjælp vil vi meget gerne så tidligt med i processen som muligt. Vi har et stort etableret netværk, og vores ekspertise spænder derfor vidt.
Du kan komme til os, men afhængig af tid og sted tilbyder vi også at komme til dig. Det afgørende er, hvad der giver mest mening i forhold til projektet. Vi lægger stor værdi i, at vi alle bidrager til vores fælles samfund. Du kan derfor bruge os som et værktøj og en mulighed for at få afprøvet og testet færdigheder og kvalifikationer.
Kan vi stå til rådighed eller hjælpe med dit projekt, opfordrer vi dig til at sende et oplæg med en beskrivelse af dit projekt og hvor Street Studies skal passe ind.
Sparring på Speciale/Bachelor-projekt
Står du foran dit bachelor- eller specialeprojekt og mangler en sparringspartner, der kan lede dig i den rigtige retning? Så kan måske dig et skub i den rigtige retning for dig.
Med Street Studies som projektpartner vil du nemlig have adgang ind i data og ressourcer, du muligvis ikke vil have alene. Du er derfor ikke tvunget til at lave alt fra bunden, men kan i stedet trække på os og vores store netværk. Du kan indsamle materiale og data til dit projekt igennem os, og det kan i sidste ende betyde et bedre og mere overskueligt projekt for dig.
Mangler du eksempelvis et interview, stiller vi gerne op, hvis vores meninger og tanker kan være med til at skubbe din opgave i den rigtige retning. Vi kan også hjælpe med at formidle kontakt til de rette personer, der muligvis allerede befinder sig i vores netværk. På den måde kan vi altså også tilføre dig og dit projekt værdi.
Tænker du, at Street Studies er den rette projektpartner for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig hurtigst muligt. På den måde kan vi give dig den bedste feedback og hjælp. Vi ønsker nemlig at være med i processen så tidligt som muligt, fordi vi tror, at det i sidste ende kaster det bedste resultat af sig.
Akademiske værktøjer
Vi har mange studerende omkring os, og vi er super glade for at være en del af ny research. Derfor har vi indledningsvist til at dække egne behov, udarbejdet nogle smarte løsninger (hvis vi selv skal sige det, hehe).
Det kan hjælpe med strukturering af arbejdet med større akademiske projekter, gøre omstændige processer - Vi har lavet en let tilgængelig pakke med hjælpemidler.
Den bliver udgivet i vinterhalvåret 2018-2019, men man kan allerede prøve den nu. Vi er nemlig igang med at indhente feedback på den. Så er du igang med at skrive et projekt og vil du gerne både bidrage og holde overblik i dit skriftlige arbejde, så skriv til info@StreetStudies.eu og skriv at du er interesseret i at prøve vores akademiske toolkit :)
Altsammen bliver gratis tilgængeligt, og vores eneste forventning er din feedback på opbygning og struktur.
For at gøre det let for alle, har vi bygget den i en online platform der hedder Airtable. Det er en platform der ligner liiidt Google docs/Sheets og så alligevel ikke. Det er en organisatorplatform der er super anvendelig til alle typer organisering, vi kan anbefale at tage et kig på den :)
Lyder vi som et godt match?
Så skriv til os på:
info@StreetStudies.eu
Sekretariatet deltog i Professionshøjskole Absolons Karrieredag for Leisure Management d 20. september.
Vores stand bestod af byplanlægger Trine, CSR-koordinator Nana, Street artist Xema og daglig leder Steffen der fik en masse god dialog omkring emner som:
Hverdagen efter dimmission.
Praktikpladser generelt og muligheder i Street Studies.
Sparring på Event Management-studerendes spændende projekter.
“Jeg kan roligt sige på vegne af hele Steetproviders, at det har været en fornøjelse at have dig med på holdet. Du har uden tvivl været den mest kompetente, af vores samarbejdspartnere og vores møder har været givende hver eneste gang. Du er direkte og kommer hurtigt til sagen, så forventer du noget af folk, hvilket har været en stor motivationsfaktor, da jeg personligt ønsker at blive opfattet, som værende professionel omkring mit arbejde. Den feedback vi har fået omkring workshoppen har udelukkende været positiv, der tegner sig et tydeligt billede af, at de deltagende havde en fed og anderledes oplevelse.”