Street Studies

View Original

Interview med Jens Alexander Fagerli | ARKITEKT OG byplanlægger

Interview med vores rådgivende arkitekt

Arkitekt Jens Alexander Jensen sætter ord på sin oplevelse af Trygge Tunneler 2017 både før og efter udførelsen. Han har haft fokus på de fysiske og sociale rammer, samt de psykologiske påvirkninger, der er undersøgt under projektet.

Jens Alexander Fagerli
Ejer af tegnestuen Fællesrum Arkitektur og byplanlægger i Næstved


Hvilke overvejelser bringes der i spil når man vælger at bruge kreative greb og gadegallerier som virkemiddel mod utrygge tunneler?

Vi forsøger gennem positiv identifikation at værdilade negative byrum, i dette tilfælde tunnelen, som et positivt byrum – et byrum der appellerer til vores nysgerrighed som mennesker.

Det er først og fremmest en ændring af tunnelens narrativ, som utrygt byrum, der forsøges at ændres på – dvs. en transformation af en række negative og utryghedsskabende associationer, som vi typisk har om isolerede og mørke byrum.

De negative associationer opbygges og kædes sammen, dels gennem mediebilledet, der typisk formidler de negative fortællinger fra hverdagen, og dels gennem den vandalisme som tunneler kontinuerligt udsættes for.  Skræmmende historier om f.eks. overfald, er blandt generelle samfundsfortællinger og spredes nemt igennem mediebilledet. Vi mennesker har en tendens til, at koble denne information til den fysiske hverdag vi færdes i.

Disse associationer manifesterer sig ved, at brugerne af det pågældende stisystem ofte reducerer brugen af stisystemerne, og derved en ufrivillig begrænsning i forhold til brug af sociale netværk og fritidsaktivitet. Denne utryghed kan medføre en ubevidst begrænsning i den fysiske og psykiske livskvalitet, som udspringer af manglende fri bevægelse og deltagelse i det sociale liv for det enkelte individ.

Dette betyder i praksis, at stisystemerne paradoksalt bliver en forhindring for den enkelte borger, frem for den adgangsgivende foranstaltning de oprindeligt var tænkt som.

Hvad kan du sige omkring flowet af mennesker og brugerne i området?

De pågældende tunneller forbinder et større parcelhusområde, Eriksminde, med skoler, handel, sport og fritidsaktiviteter, samt infrastruktur i form af tog og vejnettet.

Det ligger samtidig op af to store boligsociale områder - Askerød og Gersagerparken.

Tunnellerne bruges først og fremmest af beboerne fra parcelhusområdet, hvor mange har en forholdsvis høj gennemsnitsalder - samt de unge, der kommer fra Eriksminde, og de omkringliggende boligplanområder.

Det er hovedsageligt de ældre beboere, der benytter stisystemet i dagtimerne uden for perioderne før og efter skole/arbejde, mens det er de unge der bruger stisystemet i aftentimerne.

Vores generelle erfaringer viser at brugen af stisystemerne stiger og falder tilsvarende med de lyse timer på året - noget der i en vis udstrækning kan tilskrives den stigende og faldende visuelle orientering, og den oplevelse af tryghed der følger heraf.

KAN man generelt sige om tunneler, F.EKS. i forhold til arkitekt Jan Gehls perspektiver?

Generelt er de fleste nedsænkede tunneller indrettet efter, at fungere som passage for den lette/bløde infrastruktur i forhold til den hårde infrastruktur.

Dette har bevirket, at man i planlægningen sjældent har taget højde for, at tunnelerne også skulle opfylde nogle almene menneskelige behov - med tryghed som det helt central behov.

Det ses via tilgængeligheden til tunnelen, hvor man oftest mødes af, enten en mur, eller buske, samt en sparsom belysning før og efter tunnelen. En dårlig orientering giver fantasien og forestillingen frit løb hos de fleste. Da de fleste tunneller samtidig er lavet i form og materialer der understøtter et ”hårdt” udtryk, samt det forhold at de tilsyneladende tiltrækker ulovligt graffiti og ”tagging”, bliver de hurtigt genstand for en ulyst til at opholde sig i.

Netop det at tunneler typisk indeholder ulovlig graffiti og "tagging", har en psykologisk negativ effekt og på et underbevidst plan bliver tunnelen som byrum, et sted hvor der sker ulovlige ting - et byrum uden for lov, og dermed den orden som de fleste mennesker oplever som en forudsætning for tryghed.

Der er altså en ubevidst udfordring indbygget i tunnelen, som giver en indre modstand hos de fleste mod dens funktionalitet. Der ligger derfor en opgave i, at gøre tunneller attraktive i en vis forstand – at gøre turen til en oplevelse, der overstiger den fysiske og psykiske ”modstand” der er indbygget i formen.

Her er det vigtigt, at sondere mellem om indgrebet rent faktisk tilfører tunnelen en kvalitet, eller det blot sænker modstanden. En sænkning af modstanden vil, som parameter, have den ringeste effekt i forhold til investering. Det er som almindelige brugere i sidste ende ikke tunnelens fysiske forudsætninger, der er afgørende for om vi ønsker at benytte den. Derimod er det afgørende om den pågældende tunnel, grundlæggende set, er et trygt byrum at befinde sig i.

Læs vores interviews med resten af teamet

See this gallery in the original post