Street Studies

View Original

Den Ukrainske Gavlkunst stjerne, Andrey Palval, gæster Ringsted

Kunstneren og værket

Det seneste værk byder på en kunstnerisk dyreoplevelse under vandet. Der er blevet eksperimenteret med motiv og farvesammensætningen denne gang, hvor en af de Ukrainske stjerneartister, Andrey Palval var i Danmark for at deltage i vores store årlige festival i København. Til dette års festival kuraterede vi over 350 m væg rundt om Christiania i anledning af deres 50 års fødselsdag, med deltagelse fra 60 artister fra hele Europa; her var vi heldige at have Andrey med.

Andrey fejrer 20 års kunstner-jubilæum i år, og er anset som en af de helt store Europæiske gavlkunstnere. Hans arbejde for regeringer, ambassader og byer har ledt ham til værker i op til svimlende 17 etagers højde.


Tværfaglig kunst

Han er ikke uddannet på kunstakademiet, men er derimod biolog; og har ofte kunne kombinere sin kunstpraksis med sin omfattende viden om især dyr. Han har bl.a. illustreret leksikoner i dyrs anatomi til universiteter, en disciplin der netop bygger på kombinationen af faglig viden og kunstnerisk håndelag.

Netop kunstneres øvrige fagligheder, åbner nye fortæller som vi værdsætter meget i Street Studies. Det giver kunstnere et bredt bagkatalog af indsigt i f.eks. Biologi, arkitektur, design, sociologi, poesi eller andet, der kan omsættes til meningsfulde byrumshistorier eller give plads til dybere refleksion i hverdagen gennem byens rum.

Street Art galleriets fremtid?

Street art galleriet har i omkring 8 år været drevet af gavlkunst- og byrumsorganisationen Street Studies. Som helt ny forening, blev der indgået aftale omkring vedligeholdelse af væggene, der dengang var en stor ære. Det er det stadig; men værker begynder med at falme efter nogle år i vind og vejr - og der kommer små-tags når værket begynder at se træt ud, typisk efter 2-3 år.

Generelt for alle vi har snakket med, så tror Ringsteds lokale at det er kommunen der står for vedligeholdelsen. De fleste bliver overrasket, når de finder ud af at projektet aldrig har været kommunalt økonomisk støttet. Hver gang vi starter et projekt i tunnelerne, skal vi bruge en måneds tid på at organisere projektet, gøre det indbydende for artister i en almennyttig ånd og finde minimum 30.000 kr til at dække de mest basale materialeudgifter. Udover det nye kunstværk, har vi malet videre over nogle af de trætte værker. Nu hvor vi havde maling til det, skulle muligheden benyttes.

Den anden side af tunnelen kommer således til at stå blank lidt tid; indtil vi finder ud af hvilken retning lokalområdet ønsker for galleriet, og indtil at vi får en fornemmelse af hvilket økonomisk fundament vi kan arbejde videre fra.


oplev VÆRKET her!

See this map in the original post