Street Studies

View Original

New York | På besøg hos Project for Public Spaces

Mellem New Yorks snorlige blokke finder vi Project for Public Spaces’ kontor, lokaliseret på Manhattans Broadway - lige ved siden af NYU og Washington Square park. Her bliver Street Studies mødt af Senior Vice President Cynthia Nikitin, der de sidste 25 år har arbejdet for Project for Public Spaces.

Welcome Placemakers, Project for public spaces New York Broadway 2019 - Street Studies besøger PPS og finder denne gestus når vi træder indenfor

PPS’ vision bygger på at hjælpe folk med at skabe og opretholde offentlige rum, der bidrager til stærke lokalsamfund. Den sted-orienterede byrudvikling med lokalsamfundet i en markant rolle, blev kendt som Placemaking - Et begreb der udsprang fra PPS' tidlige arbejde, med William Whyte og den verdensberømte byrumsaktivist Jane Jacobs i centrum. De er blevet anerkendt som verdens førende indenfor netop det, og en af de absolut mest toneangivende organisationer.

I løbet af de 44 år, som PPS har eksisteret, har de formået at skabe et globalt netværk, der er med til at forbinde folk med ideer, ressourcer og ekspertise inden for placemaking. Samtidig har de haft fokus på creative placemaking - Det kreatives evne til at understøtte forandring i bydele - Som nøglen til at løse nogle samfundets største udfordringer inden for moderne byplanlægning. En række af deres erfaring fra over 3000 communities i 47 lande, er blevet udgivet i bogen "How to turn a Place around", der giver konkrete værktøjer til meningsfulde byrumstransformationer.

For Street Studies var det derfor en fantastisk mulighed for sparring og netværk at møde PPS. Street Studies leder Steffen Gray var inviteret til at holde et oplæg for dem omkring vores erfaringer med deres modeller, danske fee-for-service modeller som en almennyttig NGO - og koblingen mellem vores community arbejde og vores engagement i verdens førende graffiti &street art festivaler, Meeeting of Styles.

Dette resulterede i spørgsmål til vores måde at håndtere creative placemaking på samt nye idéer til, hvordan Street Studies kan blive endnu skarpere i profilen. Der er på denne måde skabt grobund for potentielle fremtidige samarbejder, hvor Street Studies og Project for Public Spaces kan sparre med hinanden og udvikle i fællesskab.


Cynthia Nikitin kommer til Danmark under Meeting of Styles Copenhagen 2019 for at holde et oplæg om creative placemaking til vores event Murals, Community and place for urban professionals d. 20 July 2019.

/Signe Darré